Home » Arkiv » Offentliggørelse af lokalplan 241 og kommuneplantillæg nr. 17

Bakkegård Vest Facebook

Facebook

Offentliggørelse af lokalplan 241 og kommuneplantillæg nr. 17

 

Brøndby Kommunalbestyrelse har på mødet den 14. juni 2017 endeligt vedtaget Lokalplan 241 Brøndbyvester, stationsforplads og dagligvarebutik  samt kommuneplantillæg nr. 17.

 

 

 

Formålet med den nye lokalplan 241 er at give mulighed for at etablere en stationsforplads til det kommende letbanestop på Søndre Ringvej samt en dagligvarebutik i sammenhæng med stationsforpladsen.

I forbindelse med etablering af en dagligvarebutik vil Folemarksvej blive omlagt, så den kommer ud ved Vallensbækvej overfor Hesselager, i et signalreguleret kryds. Vejomlægning og øvrige anlæg som følger af etablering af dagligvarebutik betales af investor.

 

Forslagene har været udsendt i offentlig høring i 8 uger indtil den 7. maj.

 

I høringsperioden er der afholdt borgermøde, ligesom forvaltningen har afholdt møder med de to grundejerforeninger, der bliver berørt af lokalplanen, Bakkegård Vest og Grønneled.

I høringsperioden er der indkommet skriftlige høringssvar fra naboer på Folemarksvej 114, HOFOR og Vejdirektoratet, der omhandler lokalplanen.

 

Vejdirektoratets høringssvar giver anledning til mindre ændringer i lokalplanen om proceduren for godkendelse af vejen, og HOFORs bemærkning giver anledning til præcisering af vandledning, der indtegnes på bilag i lokalplanen.

Derudover er der 15 høringssvar, som primært drejer sig om forskellige trafikale forhold herunder enkelte, der tilkendegiver, at de er for henholdsvis imod en dagligvarebutik.

 

På den baggrund er det vedtaget, at Teknisk Forvaltning udarbejder forslag til trafiksikkerhedsforanstaltninger:

–   hastighedsdæmpende foranstaltninger i området samt bedre skolevej til Brøndbyvesterskole i kvarteret, som Teknisk Forvaltning foreslår etableret senest i 2019, og som kan afholdes indenfor det eksisterende budget for trafiksikkerhedsforanstaltninger.

–   Teknisk Forvaltning vil desuden måle trafikken på Knudslundvej for at få viden om mængden af tung trafik fra Ragnesminde til boligkvarteret og afhængig af disse målinger fremlægge forslag til trafikløsninger.

–   Endelig vil Teknisk Forvaltning fremlægge forslag for hvilke eventuelle trafikløsninger der er brug for i området i forbindelse med etableringen af letbanen.

Disse trafikforanstaltninger giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

 

Redegørelse i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling kan ses her

 

Samlet oversigt over høringssvar kan ses her.

 

Behandling af indkomne høringssvar kan ses her

 

 

Skitse af lokalplanområdets udformning

 Lokalplan

 

1.  Tillæg til kommuneplanen

I kommuneplanen er området omfattet af ramme 202.1 Knudslund boligområde og 215.2 Ragnesminde sydøst erhvervsområde.

 

Der er derfor udarbejdet en ny kommuneplanramme der giver mulighed for stationsforplads og dagligvarebutik.

 

 

Lokalplan 241 kan ses her Lokalplan 241 Brøndbyvester, stationsforplads og dagligvarebutik eller via

http://www.brondby.dk/Kommune/Planer/Lokalplaner.aspx

 

Kommuneplantillæg nr. 17 kan ses her

kommuneplantillæg nr. 17 eller via

http://www.brondby.dk/Kommune/Planer/kommuneplaner.aspx

 

 

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du klager gennem Klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk.

 

Du finder mere information om frister, vilkår og procedurer her.